Udbetaling af tilskud (refusion)

Du skal dokumentere din uddannelsesdeltagelse for at få refunderet dine omkostninger. Sørg derfor for at sende:

  • Kopi af uddannelsesbevis eller deltagerbekræftelse
  • Faktura og kvittering for betaling af deltagergebyr - Faktura skal være udstedt til og i ansøgers navn, være udspecificeret med kursusnavn og/eller nummer. Ligeledes skal kvitteringen være fra ansøger selv. Udgifter som ikke er kursusgebyr, skal ligeledes være udspecificeret
  • Faktura og kvitteringer for evt. udgifter til bøger, forplejning eller logi

Bemærk, at IKUF kun udbetaler de udgifter, der er dokumenteret og søgt om på forhånd.

Husk at sende al dokumentationen samlet i én mail, og oplys altid dit ansøgningsnummer og fulde navn. Mangler du at indsende noget dokumentation, skal dette være os i hænde senest 28 dage efter den første udbetaling, da det ellers ikke kan dækkes. 

IKUF bruger altid dit bikort.

Grundet persondataloven må du ikke fremsende for flere personer i samme mail. Skal du indsende for andre mennesker end dig selv, skal du derfor huske at sende en mail pr. person. 

Indsend dokumentationen:

Skriv en mail til info@ikuf.dk og vedhæft dokumentation, eller send en kopi af dokumentationen til:

Industriens Kompetenceudviklingsfond
Vesterbrogade 6D, 4.sal
1780 København V

Hvornår får du dine penge?

Din henvendelse vil blive behandlet indenfor 8 hverdage efter, at IKUF har modtaget din dokumentation. Når din henvendelse er behandlet, vil du få en mail om hvornår du kan forvente en udbetaling.  

Pengene bliver overført til din NemKonto og din lønseddel bliver sendt til din e-Boks. 

Hvilke udgifter dækkes?

 

Se info-film
fra IKUF

HK Privat Teknisk Landsforbund Dansk Metal CO Industri Fagligt Fælles Forbund Blik og Rør Dansk Industri Fødevareforbundet NNF Service Forbundet MFD Dansk El-forbund Dansk Jernbaneforbund
IKUF •
Vesterbrogade 6D, 4.sal •
1780 København V •
Tlf.: 3377 9130 •
Hverdage kl. 08:00-16:00 •
Mail: info@ikuf.dk