Skip to main content

Arbejdsmangel

Ansøgning til støtte til kompetenceudviklingsstøtte i forbindelse med arbejdsmangel af midlertidig karakter.

Her beskrives overordnet de støttemuligheder for løn og dækning af deltagergebyr til kompetenceudviklingsstøtte fra IKUF i forbindelse med arbejdsmangel af midlertidig karakter, som trådte i kraft 1. januar 2024. Ordningen er en mulighed, der baserer sig på, at man ellers ville være nødsaget til at sende folk på arbejdsfordeling eller afskedige dem. Støtten sker efter reglerne i de gældende overenskomstaftaler i Industriens overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, der altid vil have forrang ift. dette dokument og anden vejledningen fra fonden.

Kontakt jeres faglige organisation for at høre mere om, hvilke regler der gælder i jeres situation.

Hvordan søges der?Det aftales først lokalt mellem virksomheden og medarbejderne. I overenskomstens ”Bilag 2” findes blanketten: ”Arbejdsfordeling og Uddannelsesstøtte i forbindelse med arbejdsmangel af midlertidig karakter” som udfyldes og underskrives. Blanketten kan fås hos DI eller hos relevant forbund, såfremt der er tale om tiltrædelsesoverenskomst.
 
Herefter logger virksomheden ind med MitID erhverv og finder ansøgningsskemaet elektronisk.
Hvilke medarbejdere?Alle i virksomheden/afdelingen/produktionsenheden omfattet af midlertidig arbejdsmangel skal med.
 
Medarbejdere under Industriens Funktionæroverenskomst i virksomheden/afdelingen/produktionsenheden kan også deltage i uddannelse med støtte fra IKUF, hvis deres arbejde bortfalder som følge af, at der afholdes arbejdsmangel for kollegerne på Industriens overenskomst.
Er der et
anciennitetskrav?
Der er ikke noget krav om at medarbejderne har en vist anciennitet for at indgå i arbejdsmangel.
Hvor lang tid kan der søges støtte til?På arbejdsmangel kan man søge støtte til mindst fire uger og højst 12 uger. Der gives støtte til uddannelse i halvdelen af perioden man søger om. Det vil sige, ved arbejdsmangel i f.eks. fire uger kan der opnås støtte til uddannelse i to uger. Perioden kan ikke forlænges undervejs.
 
Et eksempel på tilrettelæggelse kunne være, at halvdelen af medarbejderne er på kursus én uge, så på arbejde én uge, kursus igen i én uge og arbejde i én uge og den anden halvdel af medarbejderne kører forskudt med kursus og arbejde. Dermed opretholdes reglerne om, at fraværet til uddannelse skal fordeles ligeligt mellem medarbejderne. Da der ydes støtte til halvdelen af en periode, skal perioden være et lige antal uger.
Hvilke uddannelser
støttes?
Der kan vælges uddannelser, som er berettiget til offentlig støtte (VEU og SVU). Uddannelsen kan være såvel alment kvalificerende som faglig, herunder rettet mod virksomhedens drift.
Hvad støttes?Fonden støtter med 75 kr. pr. time, hvor medarbejderen er på kursus + evt. kursusgebyr med udgangspunkt i det faktiske gebyr. Der skal søges offentligt tilskud f.eks. Omstillingsfonden, SVU og VEU-godtgørelse, når dette er muligt.
Hvor ofte kan søges?Muligheden kan anvendes maksimalt én gang inden for 12 måneder. Der regnes fra starttidspunktet fra seneste ansøgning.
Arbejdsmangel vs. arbejdsfordelingHvis man har gjort brug af arbejdsfordelingsreglerne inden for 12 måneder, kan man ikke bruge muligheden om arbejdsmangel før der er gået 12 måneder. De to muligheder kan ikke kombineres.
Hvor længe gælder
støttetilsagnet?
Støttetilsagnet er gældende for den ansøgte periode. Der skal indleveres dokumentation for uddannelsens gennemførelse senest 3 måneder efter periodens udløb.
Kan arbejdsmangel
afbrydes?
Ved afbrydelse af en arbejdsmangel ydes alene støtte, hvis alle medarbejdere har deltaget i minimum 2 ugers uddannelse på en fire ugers periode og tilrettelæggelsen overholder overenskomstens krav.
Hvad hvis
medarbejdere bliver
syge?
Hvis medarbejdere er syge i perioden med arbejdsmangel skal der gives besked til sekretariatet på mail efter endt periode. Sygdom dækkes, men der kan være andre fraværsformer som ikke dækkes, f.eks. barn syg.
Kan der afholdes ferie
under arbejdsmangel?
Ferie og fridage kan afholdes så længe dette er planlagt inden arbejdsmanglen påbegynder og angivet på ansøgningen inden start.
 
Afholdes der ferie, som ikke er planlagt inden der er ansøgt om arbejdsmangel, afbrydes ansøgningen for hele virksomheden/afdelingen/produktionsenheden.
Hvad er reglerne i
forbindelse med
opsigelse?
Når medarbejderen selv vælger at sige op, så har det ikke en indvirkning på arbejdsmanglen. Medarbejderen tages ud af arbejdsmanglen fra fratrædelsesdatoen.
 
Hvis en medarbejder opsiges af virksomheden, som følge af arbejdsmangel, så afbrydes/forkortes arbejdsmanglen for virksomheden/afdelingen/produktionsenheden som ansøgningen omfattede.
Hvor står ordningen
beskrevet?
Organisationsaftale — Industriens Kompetenceudviklingsfond (pkt. 10). Industriens Overenskomst, § 47, stk. 2 og Industriens Overenskomst, bilag 2.
Hvor kan man søge
vejledning?
I kan søge rådgivning hos DI eller hos relevant forbund. IKUFs opsøgende konsulenter står også til rådighed for spørgsmål.