Nyhedsbrev juni 2022
Ti virksomheder uddanner industrioperatører

I et målrettet projekt er ti virksomheder i industrien i øjeblikket i gang med at uddanne industrioperatører inden for rammen af aftalt uddannelse.
Det er i et tæt samarbejde med Mercantec i Viborg, at de ti virksomheder i Jylland er gået i gang med at uddanne to medarbejdere hver til industrioperatører. Otte af de ti virksomheder har oprettet rammeaftale med vejledning fra IKUF.
Læs hele historien her
Fra rustfast smed til driftschef

Mads Holm Høiberg blev uddannet rustfast klejnsmed i 2010 fra virksomheden FKI, en mindre virksomhed med omkring 30 ansatte. Fem år senere blev han teamkoordinator i samme virksomhed, og med opbakning fra chefen startede Mads Holm Høiberg et par år senere på akademiuddannelsen ?Innovation, produkt og produktion?. I dag er han driftsleder med ansvar for bl.a. personale, produktion, materialer, samarbejde og konflikthåndtering.
Mads Holm Høiberg fortæller:
- Igennem uddannelsen har jeg fået nye kompetencer og stiftet bekendtskab med værktøjer, der hjælper mig i mit arbejde. Uddannelsen har blandt andet rustet mig til at forsøge med nye produktionsmetoder samt optimering af processer, som viser sig at fungere rigtig godt.
De gode erfaringer med uddannelsen tager han med videre i rollen som driftsleder:
- Medarbejderudvikling er en vigtig del af mit job i dag, hvor jeg blandt andet er med til at sikre, at vi har de kompetencer i huset, som vi skal bruge. Her er efter- og videreuddannelse afgørende. Og så bruger jeg også uddannelse til at vise medarbejderne, at der er fremtids- og udviklingsmuligheder i jobbet.
Jeg vil anbefale alle ledere til at tage en snak med deres medarbejdere om mulighederne for videre- og efteruddannelse.
FVU styrker de almene kompetencer

SSI Diagnostica i Hillerød er én blandt mange virksomheder, der har fokus på at styrke deres medarbejderes almene kompetencer. Lige nu har virksomheden fokus på FVU Digital, hvor medarbejderne tre timer ugentligt har fået undervisning i virksomheden og nu har helt friske digitale færdigheder. Andre virksomheder efterspørger også FVU-engelsk, dansk, FVU-Start (dansk for udlændinge, ordblindeundervisning og matematik.) Uddannelserne er fleksible og kan tilrettelægges i egen virksomhed.
Læs mere om mulighederne her