Om IKUF
IKUF står for Industriens KompetenceUdviklingsFond.
IKUF blev stiftet af DI – Dansk Industri og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark (CO-industri) ved overenskomstfornyelsen i 2007.
Siden da har IKUF ydet tilskud til selvvalgt efteruddannelse og senere hen også aftalt uddannelse for ansatte i industrien. Formålet er at sikre udvikling af medarbejderes kompetencer for at kunne bevare og styrke virksomhedernes konkurrencekraft.
Fonden yder tilskud til medarbejdere, der arbejder under disse overenskomster:
- Industriens Overenskomst
- Industriens Funktionæroverenskomst
- Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og Fødevareforbundet NNF
- Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og Fødevareforbundet NNF.
Du kan søge tilskud til selvvalgt og aftalt uddannelse.
I særlige situationer ved arbejdsmangel af midlertidig karakter, kan virksomheden, ved lokal enighed, søge om tilskud til kompetenceudviklingsstøtte.