Skip to main content

Hvis du har søgt om tilskud til et AMU-kursus, kan du søge om at få transporten dækket via VEU – voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse. Ved andre uddannelser skal du søge offentlig transport eller km. godtgørelse, når du laver din ansøgning hos fonden. Vi indberetter det udbetalte tilskud til Skat.

Du kan søge om udgifter til bro, hvis det er nødvendigt og den uddannelse, du søger, ikke udbydes tættere på din bopæl.

Fonden dækker ikke udgifter til taxa, parkeringsafgifter eller lignende.

Du skal være i et ansættelsesforhold under en af nedenstående overenskomster, før du kan søge hos fonden. Hvis du fx er i en opsagt stilling, så skal du kunne færdiggøre den søgte uddannelse inden din fratrædelsesdato i henhold til overenskomstens regler.

Er du i tvivl? Kig på din ansættelseskontrakt eller kontakt din fagforening. De kan svare dig på, hvilken overenskomst du arbejder under.

Du kan søge tilskud til selvvalgt uddannelse fra fonden, når du har været ansat på samme virksomhed og er omfattet af en af følgende overenskomster:

  • Industriens Overenskomst (ansættelse i mindst seks måneder)
  • Industriens Funktionæroverenskomst (ansættelse i mindst seks måneder)
  • Den fødevareindustrielle overenskomst mellem DI og NNF (ansættelse i mindst seks måneder)
  • Overenskomsten for slagteområdet mellem DI og NNF (ansættelse i mindst ni måneder)

Hvis du vil søge tilskud til aftalt uddannelse, skal du have haft ansættelse i mindst 12 måneder.

Du kan søge tilskud til selvvalgt uddannelse eller aftalt uddannelse.

Se om din virksomhed er omfattet af fonden ved at søge i listen nedenfor:

Du skal dokumentere din deltagelse på selvvalgt uddannelse.

Har du søgt om et AMU-kursus: Hvis vi kan, så indhentes dit bevis og faktura for deltagergebyret automatisk fra skolen og udbetaler din løn, hvis du har søgt på det femcifrede AMU-nummer (fx 21698 Grundlæggende, AI-baserede værktøjer i industrien). Har du fået godkendt andre udgifter end deltagergebyret, så skal du indsende faktura og kvittering for betaling. Har du været på kursus, men ikke hørt fra os, så skal du kontakte os, så vi kan finde ud af, hvorfor vi ikke har fået beviset fra skolen.

Har du søgt anden uddannelse: Du skal sende dit bevis til info@ikuf.dk, via sikker mail eller uploade det på din ansøgning via “min side”. Vi skal bruge faktura og kvittering for betaling af deltagergebyr og andet, som du har fået godkendt i din ansøgning. Din henvendelse bliver behandlet indenfor otte hverdage.

Pengene bliver altid overført til din NemKonto og din lønseddel sendes i e-Boks. Fonden bruger dit bikort.

Læs her hvordan du skal forholde dig, hvis du ikke består.

Hvis du gerne vil søge flere forhåndsgodkendte AMU-kurser, kan du vælge ”åbent værksted” på positivlisten. Her kommer de områder frem, hvor du kan søge flere AMU-kurser på én gang.

Fremfor at søge et specifikt AMU-kursus, skal du vælge område og derefter søge på timeantallet. Brug søgefunktionen på positivlisten til at se, hvilke AMU-kurser, der er forhåndsgodkendte hos fonden.

Du kan søge om udbetaling fra fonden, når du er færdig med alle AMU-kurserne. Fonden indhenter ikke automatisk deltagerinformationer fra skolen, fordi du her ikke søger på det specifikke AMU-fagnummer.

Søger du på denne måde betyder det, at virksomheden kun skal godkende timerne én gang.

Ja, vi tilbyder at forudbetale dit deltagergebyr direkte til uddannelsesstedet, hvis du ikke selv har mulighed for at lægge ud for det. Du kan anmode os om at forudbetale dit deltagergebyr ved at klikke ind på “min side” og klikke “anmod om forudbetaling”.

  • Fakturaen må kun indeholde kursusgebyr
  • Faktura på kursusgebyr skal være udstedt til og i ansøgers eget navn
  • Det er en betingelse for forudbetalingen, at du gennemfører det pågældende kursus ellers er du forpligtet til at betale det fulde deltagergebyr tilbage til os

SFKF: der forudbetales ikke gebyrer under 500 kr.

Fonden har lavet en tilskudsberegner, så du kan regne ud, hvad du kan søge hos os. Beregnerne tager udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Der er forskel på, om du er time- eller månedslønnet. Satserne er fastlagt af organisationerne og kan ikke ændres. Beregningsskemaerne er senest opdateret i januar 2024.

Vi bruger altid dit bikort, da vi som fond ikke har mulighed for at bruge dit hovedkort.

Download
Månedslønnede
Download
Timelønnede

Hvis du bliver syg under uddannelsen, er det vigtigt, at du melder dig syg hos fonden på tlf. 3377 9130. Det skal ske senest kl. 9 på første sygedag.

Du kan søge om lønkompensation hos fonden i henhold til overenskomstens regler. Lønkompensation forudsætter, at du kan nå at afslutte din uddannelse inden fratrædelsesdatoen, hvis du er blevet opsagt.

Hvis du er fritstillet, kan du ikke søge om lønkompensation, da du får løn fra din virksomhed i perioden.

Spørg i din faglige organisation for at høre, hvordan du er stillet i den konkrete situation.

Hvis du er arbejdsløs, kan du ikke søge tilskud, fordi der kun ydes tilskud til ansatte under de overenskomster, der hører under fonden. Kontakt i stedet din A-kasse om andre muligheder.

Du kan ansøge om VEU-godtgørelse, når du deltager i et AMU-kursus. VEU er et offentligt tilskud, som bliver givet ved voksen- og efteruddannelse. Det udbetales efter endt kursus gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Er du i tvivl, om hvordan du ansøger VEU? Kontakt AUB på tlf. 7011 4070.

Husk derfor:

  • Du skal selv søge VEU, når du tilmelder dig AMU-kurset
  • Fonden trækker automatisk beløbet fra din ansøgning, som du kan få gennem VEU
  • Hvis du får afslag, fordi du ikke har ret til at få VEU (ikke pga. for sen ansøgning), skal vi have en kopi af afslaget på mail

Det er Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), der giver dig en del af din lønkompensation, når du deltager i voksen- og efteruddannelse på folkeskole, gymnasialt- eller videregående niveau.

Husk derfor:

  • Du skal selv søge SVU, når du tilmelder dig en uddannelse
  • Fonden trækker automatisk det beløb fra din ansøgning, som du får hos SVU
  • Hvis du får afslag, fordi du ikke har ret til at få SVU (ikke pga. for sen ansøgning), skal vi have en kopi af afslaget på mail

Hvis du er tvivl om, hvordan du ansøger om SVU, skal du kontakte skolen. Husk at vi fratrækker det beløb, som du kan få bevilliget til deltagergebyret fra Omstillingsfonden, fra din ansøgning.

Vi dækker kost og logi, hvis din ansøgning opfylder betingelserne, og du har fået det godkendt inden uddannelsesstart. Vi dækker dine faktiske udgifter til logi op til vores max satser. Kost udbetales som en skattefri diæt, der indberettes til Skat.

Betingelser:

  • Du kan søge tilskud til logi mellem uddannelsesdagene, hvis du har mere end 60 km til undervisningsstedet. Vi beregner længden via Google Maps med korteste rute
  • Kost vil kun blive dækket, hvis du har gjort brug af den godkendte logi

Satser:

  • Kost: 300 kroner pr. døgn. Dagen før: 160 kroner til aftensmad. Sidste dag: 140 kr. til morgenmad og frokost
  • Max logi ved AMU: 150 kroner pr. døgn (du modtager 550 kr. fra skolen)
  • Max logi ved andre uddannelser: 700 kroner pr. døgn

Øvrige betingelser:

  • Du kan søge om at få dækket din overnatning dagen før uddannelsesstart, hvis du minimum har 2,5 times transporttid til uddannelsesstedet

Nej. der er ikke krav om, at du består en uddannelse for at få tilskud. Fonden skal have dokumentation på, at du har deltaget på uddannelsen.

Hvis du ikke består uddannelsen, skal du bede skolen om at skrive en deltagerbekræftelse, der indeholder:

  • Dit fulde navn og fødselsdato
  • Navn på uddannelsen
  • Uddannelsens start- og slutdato og evt. fravær

Du skal sende deltagerbekræftelsen til info@ikuf.dk sammen med dit ansøgningsnummer.

Du er ikke omfattet af din virksomheds arbejdsskadeforsikring, når du deltager i uddannelse med tilskud fra fonden. Du skal i stedet bruge din private forsikring. Du kan også kontakte skolen, der udbyder uddannelsen og høre nærmere om, hvad de anbefaler.

Vi yder ikke tilskud til køb af forsikring.

Ja, du skal meddele din arbejdsgiver, at du skal på selvvalgt uddannelse. Din arbejdsgiver godkender dine ansættelsesforhold og giver dig fri uden løn.

Når din arbejdsgiver har godkendt dine løn- og ansættelsesvilkår samt forventet start for uddannelsen, modtager du automatisk en mail om, at din ansøgning godkendt.

Fonden oplyser ikke din arbejdsgiver om, hvilken uddannelse, du har søgt tilskud til, da det er selvvalgt uddannelse.

Ansatte under Industriens Overenskomst kan søge om kompensation for skifteholdstimer.

Du kan søge om de timer, du går glip af, når du skal på uddannelse, når du opretter din ansøgning.

Fonden dækker i henhold til overenskomsten i tidsrummet:

  • Mandag-fredag kl. 18-06
  • Lørdag-søndag kl. 14 – mandag kl. 06.

Du kan ikke søge om flere skifteholdstimer end de fraværstimer, du har søgt om at vi skal dække i forbindelse med den valgte uddannelse.

Hvis du på ansøgningstidspunktet ikke ved, hvor mange skifteholdstimer du går glip af, kan du søge om det efterfølgende ved at indsende denne blanket til info@ikuf.dk.

Download
Skifteholdsblanket

Din ansøgning er gyldig i 12 måneder fra den dag, fonden har modtaget den. Hvis du er i en opsagt stilling, skal du færdiggøre uddannelsen inden din sidste arbejdsdag.

Kontakt sekretariatet på 3377 9130, hvis dit ansættelsesforhold har ændret sig, efter du har sendt din ansøgning.

Du kan søge om lønkompensation for det antal timer, du er fraværende fra dit arbejde.

Du optjener to uger hvert år den 1. januar fra det tidspunkt, hvor du har optjent nok anciennitet i henhold til den overenskomst, du arbejder under. Hvis du ikke har brugt din selvvalgte uddannelse i de seneste to år i dit nuværende arbejde, vil ugerne blive lagt sammen, og du kan få løndækning i op til seks uger.

Vær opmærksom på særlige regler, hvis du er i en opsagt stilling. Vi anbefaler altid, at du tager kontakt til din faglige organisation, hvis du har spørgsmål i den forbindelse.

Du kan få lønkompensation for de timer, der er godkendt af fonden. Det er et krav, at din arbejdsgiver ikke betaler dig løn under uddannelse, medmindre du er fritstillet, eller du tager uddannelsen uden for arbejdstiden.

Vi anbefaler altid, at du først tilmelder dig, når du har modtaget en godkendelse fra fonden på mail. Du vil kun blive kompenseret for de udgifter, som du har ansøgt om på forhånd.

Hvad skal du være opmærksom på, når du har søgt?

  • Ændrer din arbejdstid sig, skal du kontakte fonden
  • Har virksomheden godkendt din løn, kan vi ikke ændre den fx pga. lønstigning
  • Du skal søge SVU eller VEU til delvis dækning af din løn, hvis du kan modtage dette
  • Vi udbetaler lønkompensation på dit bikort, da din arbejdsgiver har dit hovedkort
  • Se hvordan vi udregner din løn her.

Our system is in Danish but you can always ask your employers’ organization (if you represent the company) or the union representation. You are always welcome to call us and we can guide you in English. You can reach us at +453377 9130.